Kom og træn med os.
 
Hvis du har lyst til at at prøve Triathlon er du altid velkommen til at komme og træne med os.
Kom for eksempel forbi klubhuset tirsdag kl 18 og løb med os.
Der er omklædningsrum i kælderen med skabe som du kan aflåse hvis du selv medbringer en lås. 
 
Vi bor i Adamsgade i odense lige ved siden af stationen.
 
 
 
Den bedste måde at begynde med triathlon i OTK, er ved at møde op til fællestræning.
For nye anbefales det at starte til løb om tirsdagen, her vil du møde en af vores trænere, der står for vores mere sociale træning og kender klubben rigtig godt. Når du møder op så henvend dig til træneren og han vil byde dig velkommen og finde den gruppe du kan løbe med i. Er du ikke helt nybegynder kan du også komme om mandagen til svømning, hvor vores rigtig gode svømmetrænere er på kanten.

Svømmetræningen består af både teknik og udholdenhedstræning. Selvom du kun mestrer brystsvømning, kan du sagtens møde op til træning, idet der også foregår indlæring af crawl helt fra bunden.

Løbetræningen er altid inddelt i niveauer fra middel til elite, og det vil være en fordel for dig, at have løbetrænet inden du starter. Turene øges gradvist afhængigt at mål, ambitioner, og sæson.
Tirsdag trænes der både fart og udholdenhed. I foråret og sommeren fokuseres der mere på hurtighed med henblik på eventuelle stævner. Torsdag trænes der teknik og korte intervaller.

Cykeltræningen er også inddelt i niveauer. Om onsdagen er træningen fokuseret på teknik og tempo og om søndagen er der fokus på den lange tur. Da søndagsturen kan være ture over hele Fyn, bør man have kørt noget turer på over 2 timer, før man deltager i denne træning, så man er sikker på, at kunne komme hele vejen med hjem. I vinterperioden er der spinning i klubben og MTB om onsdagen. Til al cykling i klubregi er det påkrævet at du kører med hjelm.
Husk altid ekstra slanger, dækjern, pumpe, penge, sportsdrik m.m.

Hvis du aldrig har trænet triathlon før, er det vigtigt at bygge din træning langsomt op, både hvad angår tempo og mængde. I OTK kan du få vejledning og følge de programmer, der foreligger for fællestræningen.
Udover den daglige træning afholdes der weekend-træningssamlinger, hvor der eksempelvis fokuseres på træningsopbygning eller den specifikke træning af en af de tre discipliner.
Der er også løbene sociale arrangementer eks. klubaftener og fællesspisning. Ikke at forglemme den obligatoriske klubfest i efteråret. I løbet af sommeren er der fælleskørsel til en række stævner, hvor der både er distancer for motionister og elite.
OTK har masser af tilbud til dig hele året rundt. Udover at være en klub, hvor der trænes, er det også et sted med en humoristisk tone og godt kammeratskab. - Vi hygger os....og dyrker sporten på en fornuftig måde.
Velkommen i OTK
Se træningstider samt klubbens øvrige aktiviteter for hele året på kalenderen.

Har du spørgsmål om træning kontakt da træningsudvalget

Har du spørgsmål om indmeldelse og kontingent kontakt da kassereren