Information om eliten i OTK

Atleter
Kraftcenteratleter 2017
Michelle Vesterby (1983)
Maja Stage Nielsen (1988)
Ditte Kristensen (1995)
Thomas Strange (1993)
 

Kraftcenter (KC), Odense Triathlon Klub

Formålet med at have et kraftcenter i Odense Triathlon Klub er at skabe et stærkt elitemiljø i samarbejde med Dansk Triatlon Forbunds udviklingssatsning, Tri Team SDU.
Siden starten har kraftcenteret fostret adskillige landsholdsatleter, samt haft atleter udtaget til diverse internationale mesterskaber gennem de sidste mange sæsoner! Herunder OL, VM, EM samt Hawaii Ironman.

KC har et godt samarbejde med Udvikling Fyn og Odense Kommune, som bl.a. betyder at atleterne har rigtig gode forhold, ikke mindst i forhold til elitesvømmetider. Derudover giver samarbejdet med Odense kommune os muligheden for at kunne kompetenceudvikle vores eliteatleter.

KC har sit eget budget. Det økonomiske grundlag er skabt af Odense Kommune og OTK.
Vi tilbyder atleterne udgiftsdækning eller tilskud til følgende:

· Startpenge og transport til nationale mesterskaber i elitefeltet til alle DM’er.
· PRO-licens under Dansk Triathlon Forbund.
· Fysioterapi (tilskud til fysioterapi efter KC-trænerens vurdering).
· 2 træningssamlinger årligt.

Udtagelseskriterier for Elitekraftcenter OTK

I Odense Triathlon Klub har det stærke elite træningsmiljø været en afgørende faktor for, at vi har skabt rigtig mange rigtig gode triatleter i løbet af de sidste 10 år. Det er klubbens klare mål, at eliten skal være med til at skabe et fordelagtigt træningsmiljø, ikke kun for eliten, men for hele klubben. Det er vores erfaring at det skaber en synergieffekt og det er måden hvorpå vi kan blive ved med at få nye folk ind i elitemiljøet.

For at blive en del af KC er det derfor et afgørende kriterium, at man vil være en del af fællestræningen i OTK (se træningstider nederst på siden). Derudover skal man stræbe efter at deltage i DM stævnerne.

Det er KC-træneren og den KC-ansvarlige der udtager atleterne. Atleterne bliver udtaget for en sæson af gangen. Vi udtager atleter der kan være med til at præge DM stævnerne i eliteklassen i det samlede resultat, men også atleter som vi mener er lige på vippen til at kunne være med i elitefeltet til DM stævnerne. Sidstnævnte defineres som KC's SUB-elite. SUB-eliten udtages ligesom KC-atleter af KC-træneren og den KC-ansvarlige. SUB-eliten tilbydes deltagelse i træningssamlinger, samt svømmetider i ferier og i det omfang der er plads til det i elitens tid. Udtagelse til denne gruppe sker hen over hele året.

Alle udtagelser sker ud fra en subjektiv løbende vurdering af resultater og udviklingspotentiale. Der vil altså ikke blive opsat specifikke krav der skal opnås for at blive udtaget til KC.



Værdigrundlag for KC OTK

1. Vi bidrager altid til at vores træningsmiljø udvikles. Det sker gennem deltagelse i kraftcenterets træning med stor motivation og positiv tilgang. Gennem træningmiljøet søger vi synergieffekt og øget motivation.

2. Vi arbejder altid efter at skabe de bedste rammer for vores træningsmiljø, således at det er attraktivt at deltage og vi tilstræber altid maximal udnyttelse af rammerne.

3. Vi har forståelse for at vi kan rammes af skader og har tålmodighed til genoptræning.

4. Vi prøver at hjælpe hinanden igennem kriser og kraftcenteret tilstræber at tilknytte professionel hjælp. Gennem træningsmiljøet hjælper vi atleterne tilbage til konkurrenceniveau.

5. Vi skal rumme vores forskellige personligheder.

6. Kraftcenteret skal have tålmodighed til udviklingen af talenter, dette sker gennem træningsmiljøet, hvor den definerede SUB-elite udvikles til KC-atleter.

7. Vi accepterer på ingen måde brug af doping og usportslig optræden i vores træningsmiljø og konkurrencer. Derfor kræver også, at vores eliteatleter har en PRO-licens.

8. Vi tilstræber at bruge vores midler på kompetenceudvikling af atleterne.

Alle spørgsmål vedrørende træning i KC bedes rettes til Patrick Hansen 29665317 patrick.hansen04@gmail.com mens organisatoriske og andre praktiske spørgsmål kan rettes til Kim Nordrup 22966262 kimnordrup@hotmail.com.

Faste træningstider 2017/2018

Ugedag        Træning                                                        Tid                   Sted
Mandag       Svømning                                                     16.30-18.00     Universitetet
Tirsdag        Løb                                                               18.00-19.30     Klubhuset i Adamsgade 
Onsdag        Cykling (sommerhalvåret)                           18.00-20.00     Klubhuset i Adamsgade 
Torsdag       Svømning                                                     06.00-08.00       Universitetet
Fredag         Svømning                                                     16.00-18.00       Universitetet
Lørdag        Svømning                                                      11.00-12.00        Universitetet 
Søndag        Cykling                                                         09.30-12.30       Skovsøen