Ny Klubtræner
Det er med stor glæde at vi (bestyrelsen og træningsudvalget) kan annoncere, at Søren Kirketofte starter som klubtræner og breddetræningskoordinator mandag d. 22/2.
Søren er til daglig lærer på Glamsdalens Idrætsefterskole, hvor han underviser på Triathlonlinjen, som han selv har været med til at starte op.
Mange af jer kender sikkert Søren i forvejen, da han har været en del af klubben i mange år. Og dem der ikke kender ham endnu, kommer til det, når vi forhåbentlig kan træne sammen igen på et tidspunkt. Det er planen at Søren kommer til at tage sig af tirsdagsløb, svømning tirsdag aften og onsdagscykling.
Indtil da vil det komme til at foregå på nogenlunde samme måde som hidtil, hvor programmet lægges op i FB gruppen. Det vil stadig være Jens Kofoed og Kasper Gejl der tager sig af at lave løbe- og cykelprogrammer.
Håber I vil tage godt imod Søren og at vi får nogle fornøjelige og gode træninger sammen, når vi igen må og kan.
Samtidig vil vi gerne benytte lejligheden til at takke Patrick for den store indsats han har ydet. Selvom det har været en turbulent tid, med Corona restriktioner, som har nødvendiggjort hyppige ændringer og stor fleksibilitet, har du formået at skabe et godt træningsmiljø med stor opbakning fra klubbens medlemmer.
Håber vi stadig møder dig, som et aktivt medlem i klubben.